§ 1 Navn og hjemsted.
Stk.1 Foreningens navn er Modeltogklubben Halsnæs, forkortet MTKH.
Stk.2 Foreningens hjemsted er Halsnæs Kommune.
Stk.3 Foreningen er medlem af Dansk ModelJernbane Union (DMJU).
§ 2 Formål
Stk.1 Foreningens formål er:
§ 3 Medlemskreds
Stk.1 Som medlemmer optages enhver, som er fyldt 18 og som har lyst og vilje til seriøst at arbejde for foreningens formål.
Stk.2 Medlemskabet er først gyldigt, når der er betalt kontingent.
Stk.3 Udmeldelse kan ske ved skriftlig henvendelse til bestyrelsen. Og er gældende med virkning fra udgangen af den kommende måned.
Stk.4 Medlemmerne betaler et af generalforsamlingen fastsat kontingent. Kontingentet opkræves forud for hvert halvår.
Stk.5 En enig bestyrelse kan ekskludere et medlem, hvis handlemåde, efter bestyrelsens opfattelse, berettiger til dette. Eksklusion eller udmeldelse, medfører ikke tilbagebetaling af kontingent.
Stk.6 Det ”faste” anlæg ejes af foreningen.
§ 4 Generalforsamlingen
Stk.1 Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.
Stk.2 Ordinær generalforsamling afholdes én gang årligt inden udgangen af februar måned og indkaldes elektronisk med mindst tre ugers varsel, med angivelse af dagsorden.
Stk.3 Møde- og stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, der senest ugedagen forinden har betalt forfaldent kontingent. Der kan stemmes ved fuldmagt.
Stk.4 Dagsordenen for den ordinære generalforsamling
Stk.5 Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen. Forslag om vedtægtsændringer, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest tre måneder forud for udgangen af den måned, hvor den ordinære generalforsamling skal afholdes.
Stk.6 Generalforsamlingen ledes af en dirigent, der ikke må være medlem af bestyrelsen.
Stk.7 Generalforsamlingen træffer sine beslutninger med simpelt flertal (en over halvdelen af de gyldigt afgivne stemmer) ved stemmelighed tæller formandens stemme dobbelt, og ved håndsoprækning. Skriftlig anvendes dog, når det begæres af blot én mødedeltager. Ved personvalg, hvor der er foreslået flere end det antal, der skal vælges, foretages altid skriftlig afstemning. Ved sådanne personvalg anvendes reglen om simpelt flertal.
§ 5 Ekstraordinær generalforsamling
Stk.1 Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen finder det nødvendigt, og skal afholdes, når mindst 1/3 af medlemmerne fremsætter skriftlig begrundet anmodning om det over for formanden. I sådanne tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest fire uger efter, at anmodningen er kommet til formandens kundskab.
Stk.2 Indkaldelsesfristen for en ekstraordinær generalforsamling er 2 uger.
§ 6 Foreningens daglige ledelse
Stk.1. Foreningens daglige ledelse udgøres af bestyrelsen, der foruden formanden består af kassereren og 3 medlemmer. Bestyrelsen vælges blandt medlemmerne, af generalforsamlingen for en 2-årig periode, således at der i lige år vælges 2, og i ulige år 3 medlemmer.
Stk.2 Bestyrelsen leder foreningen i overensstemmelse med nærværende vedtægter og generalforsamlingens beslutninger.
Stk.3 Senest 14 dage efter generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen sig selv med formand, næstformand, sekretær og kasserer. Alle tillidsposter gælder frem til næste generalforsamling.
Stk.4 Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Den kan nedsætte underudvalg og arbejdsgrupper til varetagelse af afgrænsede opgaver.
Stk.5 Formanden – og i hans fravær næstformanden – indkalder og leder bestyrelsens møder. Indkaldelse sker skriftligt med angivelse af dagsorden, når formanden skønner det nødvendigt, eller mindst to medlemmer af bestyrelsen fremsætter ønske om det overfor formanden. I sådanne tilfælde afholdes mødet senest 2 uger efter anmodningen er kommet til formandens kundskab.
§ 7 Økonomi, regnskab og revision
Stk.1 Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Stk.2 Bestyrelsen er ansvarlig over for generalforsamlingen for budget samt regnskab.
Stk.3 Foreningens regnskab føres af kassereren, der tillige fører foreningens medlemsregister.
Stk.4 Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte revisorer.
§ 8 Tegningsregler og hæftelse
Stk.1 Foreningen tegnes udadtil ved underskrift af formanden og mindst et yderligere bestyrelsesmedlem i forening.
Stk.2 Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de forpligtelser, der påhviler foreningen.
§ 9 Vedtægtsændringer
Stk.1 Disse vedtægter kan kun ændres med 2/3 flertal af fremmødte på en generalforsamling, hvor ændringsforslaget fremgår af dagsordenen.
Stk.2 Vedtægtsændringerne træder i kraft med virkning fra den generalforsamling, de vedtages på.
§ 10 Opløsning
Stk.1 Opløsning af foreningen kan kun finde sted med 2/3 flertal af fremmødte på to hinanden følgende generalforsamlinger, hvoraf den ene skal være ordinær.
Stk.2 Foreningens formue skal i tilfælde af opløsning anvendes i overensstemmelse med de i § 2 fastsatte formål eller til andre almennyttige formål. Beslutning om den konkrete anvendelse af formuen træffes af den opløsende generalforsamling.
§ 11 Datering
Stk.1. Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling den 11.10.2022